Kilde: Wikipedia. Sider: 23. Kapitler: Dyreret, Industrialiserede landbrug, Steven Best, Steven M. Wise, Ronnie Lee, Ingrid Newkirk, Animal Rights Militia, Tom Regan, Greg Avery, Animal Liberation Front, Stephen R. L. Clark, Menneskeabeprojektet, Richard D. Ryder, Animal Aid, Henry Spira, Speciesisme, Nafovanny, Justice Department, Covance, Gary Francione, Djurens Rätt, Keith Mann, International handel med primater, Det Dyreetiske Råd, Forsøgsdyrenes Værn, David Barbarash, Viva!, Animal Legal Defense Fund, Robin Webb, Laurence Tribe, Dyretransport, Angus Taylor, Foundation for Animal Use and Education. Uddrag: Dyreret eller dyrs rettigheder er en filosofisk ide og tilhørende bevægelse (af nogle kaldet dyrebefrielsesbevægelsen), som kæmper for at forhindre, at dyr bliver brugt eller betragtet som menneskers ejendom. Bevægelsen er en radikal social bevægelse, for så vidt som den ikke kun sigter mod at skaffe bedre forhold for dyr, men mod at indlemme andre arter end mennesket i det moralske fællesskab ved at give deres grundlæggende interesser - for eksempel interessen i at undgå lidelse - samme overvejelse som menneskers. Påstanden er, at dyr hverken juridisk eller etisk bør betragtes som menneskers ejendom eller behandles som ressourcer for menneskelige formål. Indenfor dyreretsfilosoffernes egne rækker findes der forskellige tilgange til filosofien hvoraf nogle argumenterer ud fra et utilitaristisk synspunkt, mens andre støtter idéen om dyrs rettigheder ud fra andre perspektiver, såsom det abolitionistiske. Kritikere af begrebet dyrerettigheder indvender, at dyr ikke er bevidste, formår at indgå i en social kontrakt eller foretage moralske valg, hvorfor de ikke kan besidde rettigheder. De, der forfægter dette synspunkt, argumenterer for, at det ikke i sig selv er forkert at bruge dyr som mad, til fornøjelse og i forskningsøjemed, selv om mennesker kan have pligt til at sørge for, at de ikke lider unødvendigt. Dette synspunkt kaldes generelt dyrevelfærdssynspunk...